SOMMERKAMPAGNE SPAR 20% BRUG KODEN 'Sommer20' VED BETALING

Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk

Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk

Hvis du har læst vores blog opslag, Frappe - nem og hurtig frappe opskrift, så ved du allerede, at frappe’en blev opfundet ved et uheld, da en ansat ved Nestlé manglede varmt vand til sin morgenkaffe og i stedet valgte at bruge kold mælk og isterninger.

Det samme gør sig gældende med vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk. Det var dog ikke manglen på varmt vand, men derimod kold mælk som førte til det vi i dag kender som vietnamesisk iskaffe.

Sidst i de 19. århundrede var Vietnam under frank kolonistyre. Franskmændene var vant til at få mælk i kaffen, men under de tropiske himmelstrøg i Vietnam var frisk kold mælk en mangelvare.

Et alternativ til frisk mælk i kaffen var at bruge kondenseret mælk, som kan opbevares på dåse og som ikke kræver køl.

Kondenseret mælk består af sukker og mælk, der koges ned til halv masse, hvilket giver en høj sukker koncentration der gør blandingen selvkonserverende, hvilke er ideelt til det tropiske klima i Vietnam.

Nu kender du historien bag opskriften på iskaffe med kondenseret mælk, så lad os komme videre til opskriften:

Ingredienser til Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk

  • 12 isterninger (6 til nedkøling af kaffe + 6 til servering)
  • 2 spsk kondenseret mælk
  • 2-3 tsk nescafé / frysetørret kaffe
  • 2-3 tsk rørsukker

Alternativt til nescafé og rørsukker, kan du bruge 1/3 dl ICED ESPRESSO med karamel

Instruktion til Vietnamesisk iskaffe med kondenseret mælk

  1. Kog 1/3 dl vand og bland den med din frysetørret kaffe
  2. Kom 6 isterninger i en shaker
  3. Tilføj kaffe, rørsukker og kondenseret mælk - ryst kraftigt
  4. Kom de sidste 6 isterninger op i et højt glas
  5. Hæld nu din afkølede iskaffe over og hold isterningerne tilbage, som vist på billedet.
  6. Find dit bedste sted i solen og nyd din iskaffe

En alternativ måde at lave denne iskaffe på, er at variere opskriften, så det bliver iskaffe med kogt kondenseret mælk. Ved at give den kondenserede mælk et kog, forvandler du mælken til en dejlig cremet karamel - opskriften på iskaffe med kogt kondenseret mælk kan du finde her.