Dag til dag levering ved bestilling før kl.14 Mandag-Torsdag

Hjemmelavet iskaffe med honning og kanel

Lækker hjemmelavet koldbrygget iskaffe med kanel og honning sirup

 

Hjemmelavet iskaffe med honning og kanel er til dig, som elsker sommer, sol og en dejlig forfriskende iskaffe med en snert af jul.

Som base i denne opskrift gør vi brug af koldbrygget kaffe, også kaldet cold brew. Mange opskrifter gør brug af eksempelvis instant kaffe, som base for opskriften til en iskaffe. Brugen af instant kaffe er hurtig og nem, men efter vores opfattelse også et kompromis med kvaliteten. 

Cold brew tager længere tid at lave,  men giver også en mere rund og mild smag, som passer bedre til en iskaffe end, en instant kaffe eksempelvis vil gøre.

Smagen af kaffe forbindes af mange med en lidt bitter smag. Dette skyldes at de fleste folk er vant til at drikke kaffe som en varmbrygget drik. Når man udvinder smagen fra kaffe bønnen med varmt vand, så får man mange af kaffebønnens bitter stoffer ind i smagen.

Vælger man derimod at lave koldbrygget kaffe, så vil man opleve flere af kaffenbønnens milde og søde smagsnuancer.

Hvis man almindeligvis foretrækker en stærk espresso uden mælk eller sukker, så er det ikke sikkert at man forelsker sig i koldbrygget kaffe med det samme.

Kan man derimod godt lide en café latte med et sprøjt af sirup, så vil koldbrygget kaffe hurtigt kunne gå hen og blive en favorit

Opskriften her tager udgangspunkt i brugen af en koldbrygget iskaffe, som base for en lækker hjemmelavet iskaffe med kanel og honning - man kan dog godt vælge at skifte den koldbryggede kaffe ud med en espresso eller instant kaffe, hvis man savner den bitre smag fra almindelig varmbrygget kaffe.

Ingredienser:
Honning/kanel sirup:
- 3/4 kop vand
- 3/4 kop honning
- 3 kanelstænger
- 1 1/2 tsk vanilje ekstrakt

Du kan finde vores lækre opskrift på koldbrygget kaffe her:
Koldbryg Opskrift

Fremgangsmåde:
1. Bland kanel, honning og vand på en pande
2. Lad det hele komme ganske kort i kog
3. Skru derefter ned for varmen og lad det simre i 5-7 minutter
4. Fjern kanelstænger og smid dem ud
5. Tilsæt vanilje ekstrakt
6. Sæt det hele i køleskab til det er kølet ned
7. Server et lækkert glas med isterninger og en smule stødt kanel på toppen

Servering:
- Isterninger
- Cold Brew koncentrat
- Sødmælk
- Stødt kanel

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort