Dag til dag levering ved bestilling før kl.14 Mandag-Torsdag

Instant hjemmelavet iskaffe - nem, lækker og hurtig iskaffe opskrift

Hurtig instant iskaffe opskrift

Iskaffe er de seneste par år gået hen og blevet utrolig populær. Du kan i dag købe iskaffe på tankstationer, hvor både Peter Larsen, Starbucks og Cocio har deres egen version af den populære og læskende drik.

Kommer du forbi fast-food kæde som Mc Donalds eller en kaffebar som Espresso House / Baresso kan du finde de såkaldte iskaffe frappe, som egentligt bare er en iskaffe der er blevet blendet med isterninger.

Men hvad gør det når du ikke er på farten, men hjemme i lejligheden, sommerhuset eller ude i haven og bare gerne vil nyde en iskaffe, hvor du vil betale spidsen er jet-jager, for at nyde den lækre drik.

Du kan selvfølgelig købe vores iskaffe pulver fra KAV. Hvis ikke du gider vente på posten, så har vi heldigvis lavet en nemt, hurtig og lækker opskrift på iskaffe som du får lige her:

Ingredienser til instant iskaffe

  • 1-3 tsk instant kaffe (afhængig af hvor stærk du ønsker den)
  •  2dl mælk (Vi anbefaler sødmælk for at gøre den mere cremet)
  • 4-6 isterninger (afhængig af størrelse på glas og isterninger)

Instruktion til instant iskaffe

  1. Hæld mælken op i et glas
  2. Tilsæt den ønskede mængde instant kaffe pulver
  3. Rør kraftigt indtil al instant kaffen er opløst
  4. Tilsæt isterninger
  5. Smag eventuelt til med mere istant kaffe, hvis du ønsker en kraftigere smag af kaffe

Vupti, nu har du en nem, lækker og hurtig iskaffe, som er klar til at blive nydt i godt selskab lige midt i solen

Hvis du ønsker at varierer din iskaffe, kan du nemt lave iskaffe med chokolade ved bare at tilføje et sprøjt af chokoladesovs.

Et andet alternativ er iskaffe med flødeis, som kun kræver at du tilføjer 1-2 kugler af vaniljeis til din iskaffe.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort